Personlig Træner uddannelse (EREPS 4)

Personlig træning er vokset meget i popularitet de seneste år, og dette skyldes at PT i høj grad er gået fra at være en luksusydelse til at blive set som en investering i én selv. Således tiltrækker personlige trænere i dag også en bredere kundegruppe med klassiske vægttabskunder, kvinder der ønsker mere muskuløs numse, seniorer med slidgigt og enkelte sportsfolk i ny og næ. Dette kræver således at den moderne personlige træner skal have en langt større sundhedsfaglig værktøjskasse end det var forventet for år tilbage. Som personlig træner forventes det således at du kan hjælpe med kost, livsstilsændringer, kan håndtere kunder med livsstilssygdomme foruden at lave sjov, effektiv og målrettet træning for raske individer. Således er behovet for uddannelse uomtvisteligt, og selvom Personlig Træner titlen ikke er beskyttet er der større og større fokus på personlige træneres faglighed.

Eksempler på nogle af de ting vi kommer igennem på HealthLabs EREPS 4 certificerede Personlig Træner uddannelse:

Om Uddannelsen

Vores Personlig Træner-uddannelse har fået et nøk op i forhold til andre PT-uddannelser herhjemme og er EREPS 4 certificeret, hvilket betyder anerkendelse i både EU og USA. Ud over det træningsfaglige arbejder vi løbende med forretningsdelen, så du efter afsluttet uddannelse har din egen markedsføringsplan og produkter tilpasset den målgruppe du ønsker at arbejde med.

Med en HealthLab-uddannelse som Personlig Træner i ryggen har du certificeret og anerkendt kompetence til at arbejde med målrettede forandringsprocesser hos PT-klienterne med henblik på dennes trænings- og sundhedsmæssige mål og dertil knyttede nødvendige livsstilsændringer.

Såvel undervisning, pensum som forberedelse er ganske omfattende og giver deltageren, efter gennemførelse, et solidt fundament til at kunne arbejde effektivt som personlig træner.

Adgangskrav

En eksisterende certificering som Fitnessinstruktør (EREPS3) eller tilsvarende niveau er en forudsætning for at få adgang til Personlig Træner (EREPS4). Er du i tvivl om hvorvidt du har tilstrækkelige forudsætninger, så tøv ikke med at tage fat i os.

Derudover er en relevant sundhedsfaglig uddannelse klart en fordel, samt erfaring med programlægning og instruktion i styrketræning og gængse styrketræningsøvelser.

Varighed

Uddannelsen består af 96 timers undervisning, normalt fordelt på 4 weekender fredag til søndag begge inklusive. Derudover skal påregnes et tilsvarende antal timer til praktisk og teoretisk forberedelse og et obligatorisk klientforløb.

Undervisningen afsluttes som HealthLabs øvrige uddannelser med både teoretisk og praktisk eksamen på basis af klientforløbet.

Indhold

  • Målsætning og livsstil
  • Screening og tests (performance og kropsmål)
  • Detaljeret gennemgang af styrketræningsøvelser med fokus på motiverende coaching
  • Individuelle korrektioner
  • Hensigtsmæssige koststrategier og kosttilskud i forhold til træningsmål
  • Motivation og coachingteknikker
  • Progression/ regression af øvelser i fht. specifikke problemstillinger
  • Stressmekanismen og evaluering og håndtering heraf

Der vil yderligere blive arbejdet med hvordan man får succes som personlig træner. Det inkluderer

  • At finde sin foretrukne niche
  • Hvordan man markedsfører sig
  • Salgsteknik
  • Hvordan man giver kunden den bedste træningsoplevelse på gulvet
  • Samarbejde med resten af personaleteamet
  • Samarbejde med andre sundhedsprofessionelle
  • Et utal af små tips og ideer

 

OBS: størstedelen af det skriftlige materiale til uddannelsen er på engelsk

Du kan downloade de fulde EREPS 4 Personlig Træner standarder ved at klikke på billedet herunder


Pris

12.600,- inkl eksamen.

Pakketilbud: Fitnessinstruktør + Personlig Træner 18.995,-

Ved alle kurser kommer gebyr på 500,- til EREPS-registrering.

Ved afmelding mindre end 2 uger før kursusstart refunderes 50% af prisen

Kursuskalender

2017

Personlig Træner (EREPS 4) Jylland

Weekend I: 13. - 15. oktober

Weekend II: 27. - 29. oktober

Weekend III: 10. - 12. november

Weekend IV: 24.-26. november

Praktisk eksamen (45 min): 1. el. 2. december

Sted: Fit&Sund Skanderborg, Godthåbsvej 15

2018

Jylland

Personlig træner(EREPs 4)  

Forår 2018

Weekend I: 9.-11. marts 

Weekend II: 23.-25. marts 

Weekend III: 6.-8. april 

Weekend IV: 20-22. april 

Praktisk eksamen: 29. april 

Efterår 2018

Weekend I: 26.-28. oktober 

Weekend II: 9.-11. november 

Weekend III: 23.-25. november 

Weekend IV: 7.-9. december 

Praktisk eksamen: 16. december 

Sted: Fit&Sund Skanderborg, Godthåbsvej 15

Sjælland

Personlig Træner (EREPS 4)

Forår 2018

Weekend I: 16.-18. marts 

Weekend II: 30.mar-1.april 

Weekend III: 13.-15. april 

Weekend IV: 27.29. april 

Praktisk eksamen (45 min): 6. maj  

Efterår 2018

Weekend I: 2.-4. november 

Weekend II: 16.-18. november 

Weekend III: 30.nov - 2.dec 

Weekend IV: 14.-16. december 

Praktisk eksamen (45 min):  22. december  

Sted: Fit&Sund Ballerup